Google lancerer Flutter 1.2 Google lancerer Flutter 1.2

Google lancerer Flutter 1.2

AF Henning Byø

Google lancerede Flutter version 1.2 på Mobile World Congress for nylig. Vi har længe været meget begejstrede for udsigterne ved Flutter som cross platform løsning til udvikling af apps, hvor det mobile UI framework gør det enklere at bygge lækre og native interfaces til Android og iOS.

Flutter 1.2 kommer efter en række tests af tidligere versioner, inden lanceringen af version 1.0 i december 2018. Nu er der tilføjet yderligere muligheder og værktøjer til deres løsning.

De fire primære områder for Flutter 1.2:

  • + Forbedret stabilitet, performance og kvalitet af kerne frameworket.
  • + Finpudsning af den visuelle finish og af funktionerne i widgets.
  • + Der er kommet flere efterspurgte features fra kunder, fx. in-app betalinger.
  • + Der er tilføjet nye webbaserede værktøjer til Flutter udviklere.

Flutter er skabt til bl.a. at skulle konkurrere med Facebook's React Native, hvor den kombinerer den gode performance man kender fra native apps, med en hurtigere udviklingsproces.

Flutter udvikles i Dart programmeringssproget fra Google og det leder os til Dart DevTools, der også blev præsenteret på kongressen.

Dart DevTools - nye udviklingsværktøjer til Dart

Der blev ligeledes fremvist en række nye webbaserede værktøjer til udvikling, kaldet Dart DevTools, der skal hjælpe Flutter udviklere med bedre at fejlrette og analysere apps. Det giver et godt fundament for at kunne skabe endnu bedre løsninger med Flutter teknologien.

Dart DevTools indebærer følgende muligheder:

  • + En widget inspector der gør det muligt at visualisere og udforske Tree Hierarchy som Flutter anvender til rendering.
  • + En tidslinjevisning der hjælper med at diagnosticere din applikation på et frame-by-frame niveau, identificere rendering og beregningsarbejde der kan forårsage 'jank' i app'en.
  • + En fuld source-level debugger der gør du kan gennemgå koden og sætte breakpoints.
  • + En log visning der viser aktiviteten som du kan logge fra din applikation, netværk og framework.

Med Dart DevTools vil Google skabe et førsteklasses samlet værktøj til Flutter udviklere og vi ser meget positivt på perspektiverne. Specielt fordi de for nylig præsenterede Hummingbird, der gør at cross platform løsningen Flutter samtidig kan fungere på web.

En kort intro til Hummingbird

Hummingbird er et nyt projekt fra Google, der skal gøre at Flutter løsninger kan fungere på web. Du kan med andre ord få udviklet en løsning, der både kan vises i Android, iOS og Web - på én gang.

Det er banebrydende på mange måder, da cross platform løsninger ikke normalt plejer at kunne fungere som hjemmeside. Mulighederne er rigtig interessante og vi er allerede glade for at arbejde med Flutter.

Henning Byø
AF Henning Byø
Udviklingsansvarlig

Jeg har arbejdet med udvikling og IT-projekter i over 15 år. Over årene har jeg både arbejdet med simple og større avancerede udviklingsopgaver. Jeg har tidligere arbejdet med flere forskellige framework systemer, men Laravel er min klare favorit.