Bluebell har flere strategiske partnerskaber med virksomheder, som hjælper med at styrke begge parters aktiviteter. Sammen kan vi tilbyde dig den bedste hjælp på alle områder. Det kan også dreje sig om at dele ud af vores ekspertise inden for grafisk design, markedsføring og webudvikling som med f.eks. IVÆKST og Leader.
Vi arbejder sammen med disse virksomheder i dag:
ADVODAN er Danmarks største advokatkæde med 20 kontorer og er specialister i rådgivning af både små og store virksomheder. Vi anvender ADVODAN som samarbejdspartner for kunder, der har brug for professionel rådgivning om GDPR.
Vi samarbejder med advokat Malene Løkkegaard og advokat Louise Lecanda fra Advodan Slagelse, der begge er certificeret persondatarådgivere, og som også kan tilbyde kvalificeret rådgivning om selskabsstiftelse, ejeraftaler og ansættelsesret.
IVÆKST er en erhvervsportal der tilbyder rådgivning og kurser til iværksættere. Vi er aktive ekspertbloggere på deres hjemmeside, hvor vi vil dele vores viden og erfaringer inden for apps, hjemmesider og markedsføring.
IVÆKST gør det nemmere for iværksættere at drive en sundere forretning og vi er glade for at bidrage til dette, med gode guides og vores bedste tips.
Du kan også altid finde guides, nyheder gode råd om apps, hjemmesider og teknologier, via vores egen nyhedssektion her.
Svenske Leader er en metode til forbedring af lokale forhold. Lokal udvikling i geografisk definerede områder. I hvert område udarbejder private virksomheder og den offentlige sektor i fællesskab en lokal udviklingsstrategi, hvor man er enig i, hvad man skal prioritere for initiativer. Projekterne indebærer en bred vifte af områder, herunder innovation, kultur, miljø, iværksætteri og integration.
Skåne er opdelt i syv områder der har hver deres strategi, deres eget forretningskontor og et lokalt team. Bluebell støtter virksomheder og organisationer i udviklingsarbejdet for Leader-projekter.
Fotograf Martin Emond har en bred ekspertise inden for fotografering og udfører portrætfotografering som personlige fotos, bryllupsbilleder, skolebilleder og familiebilleder. Derudover fotograferer han også virksomheder, arrangementer, foredrag og produkter. Martin udfører også enklere filmklip til web.
Han har en fantastisk evne til at fange situationer, der bliver gode øjebliksbilleder.