Processen
FRA IDE TIL LANCERING

Processen

Uanset om du skal have udviklet en app, hjemmeside eller software, vil processen være nogenlunde ens. Vi sørger for, at du har overblik hele vejen og at en grundig gennemgang og specifikation sikrer, at vi overholder deadline. Her kan du se hvordan processen typisk forløber.

Indledende møde

Indledende møde

Det indledende møde er den første fase og det dækker over mange forskellige aspekter. Vi får en nærmere snak om dine ønsker og behov. Vi har helt sikkert inputs og forslag til hvordan tingene kan gøres, for at opnå det optimale resultat. Det handler om at skabe rammen om hele projektet og få afstemt forventningerne.

Specifikation af projekt

Specifikation af projekt

Specifikation af projektet med overordnede tidsfrister og en afstemning af hvor lang tid udviklingen vil tage. Det indebærer en kravspecifikation, der gør det muligt for os præcist at estimere pris og tidshorisont.

Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftale

Ud fra kravspecifikationen og dine ønsker, er vi klar til at indgå en samarbejdsaftale. En formel aftale om projektets pris, tidshorisont og vilkår generelt. Når samarbejdsaftalen er underskrevet, går vi i gang.

Planlægning

Planlægning

Planlægning af hele forløbet med tidsfrister. Vi går ind i nærmere detaljer for hvornår prototypen skal være færdig, hvornår du skal forvente at give feedback og hvordan de enkelte elementer, funktioner og design skal fungere.

Design og prototype

Design og prototype

Den første del er at få udviklet et design og en prototype, så vi er sikre på det matcher dine ønsker, inden vi går i gang med den videre udvikling. Det giver muligheden for at tilpasse tidligt i forløbet, hvilket klart er at foretrække.

Der bliver udviklet en beta prototype, du skal give feedback på som kunde, og som vil være rettesnoren for den fremadrettede udvikling.

Udvikling

Udvikling

Udvikling går for alvor i gang, nu hvor vi har afstemt ideer, forventninger og ønsker. Udviklingen er den mest tidskrævende del af forløbet. Undervejs i udviklingsforløbet vil der blive testet og du får mulighed for at komme med din feedback.

Testing

Testing

Vi har udviklet en beta version, der nu skal gennemtestes og som du kan gennemse. Beta versionen giver et godt indblik i hvordan applikationen, softwaren eller hjemmesiden kommer til at fungere og se ud.

Alle IT-løsninger kræver et grundigt testforløb for at sikre, at alle funktioner og features fungerer efter hensigten og er brugervenlige. Der er mange platforme og versioner at tage højde for, så testprocessen er afgørende.

Lancering

Lancering

Når du har godkendt det udførte arbejde, er det tid til lancering. En hjemmeside eller software vil være helt enkel at lancere, da den blot skal gøres tilgængelig. En app skal igennem en godkendelse hos både Google og Apple. Android apps er normalt hurtige at få godkendt, mens iOS apps godt kan tage nogle dage.

Du er nu live og alt efter opgaven, vil det være tid til at få markedsført din løsning. Særligt hvis det er en ny app eller hjemmeside.

Vedligeholdelse

Vedligeholdelse

Der vil løbende være et behov for at vedligeholde både apps, software og hjemmesider. Vi arbejder generelt i programmer, der kræver mindre vedligeholdelse end de fleste.

Du skal dog forvente at dele af din hjemmeside eller app, bør vedligeholdes og opdateres med tiden. Bluebell kan tilbyde dig en fast løsning, hvor du altid kan være sikker på dine løsninger er up-to-date.

Lad os tage en snak om dit projekt